Til elever og forældre

I de mange måneder, vi har tilbragt på kollegierne, har vi mødt mange unge, som syntes, det var svært at bo alene og skulle klare sig selv. Mange har ganske enkelt ikke følt sig godt nok forberedt på, at denne del af deres nye tilværelse ville koste dem så mange kræfter, som den kom til. Inden de unge ankom, havde de haft fokus på skolen og uddannelsen, og ikke på hverdagen på kollegiet. Det ville de dog ønske, at de havde haft.

Filmen Matup Tunuani tager kommende elever og deres forældre med ind bag dørene på et kollegie, så I kan se, hvilke udfordringer, I kan risikere at havne i – og dermed forberede jer bedre på dem.

De nuværende kollegieelever har selv opstillet seks gode råd til kommende elever og deres forældre. Disse kan læses her på hjemmesiden.

Ifølge de unge selv kræver kollegielivet den rette forberedelse. Som kollegieelev er man i høj grad overladt til sig selv, og det kræver således en stor selvdisciplin at komme i seng om aftenen og at stå op om morgenen. Derudover kommer det bag på mange, at de selv skal lave mad, gøre rent, vaske tøj osv. Ting, som de ikke har lært.

For mange af de unge betyder det, at de i den første tid ikke har overskud til at koncentrere sig nok om skolen. Når de så endelig har fået styr på hverdagen, har de fået en masse fravær og er kommet bagud i skolen. I Matup Tunuani er Apunnguaq havnet i denne situation, og han ender med at stoppe på gymnasiet. Året efter vil han prøve igen.

Denne situation kan undgåes, og de unge siger selv, at de ville ønske, at de havde lært at klare sig selv, inden de kom på kollegie. Dette er både en opgave for eleverne selv og for skoler og efterskoler – men i høj grad også en opgave for forældrene. Lær jeres børn at lave mad, vaske tøj, holde styr på økonomien, gøre rent, komme op om morgenen osv.

I mange tilfælde handler det langt hen ad vejen om at tale om de udfordringer der kan komme. Der er i øjeblikket en spirrende fokus på trivslen på kollegierne. Sideløbende med Matup Tunuani-projektet gør Foreningen Grønlandske Børn en stort indsats med projketet Sapiik, mens der  der nu på de fleste kollegier i landet også er blevet tilknyttet en kollegievejleder. Denne bor i de fleste tilfælde på kollegiet og støtter om trivslen på en masse forskellige måder. Opfordringen herfra er, at man som både elev og forælder skal gøre brug af kollegievejlederne – det er derfor, de er der.

3