I Vidvinkel søger vi en vej mellem antropologien, pædagogikken og dramaturgien. En søgen, der præger alle vores valg i forhold til både indsamling af det empiriske materiale og formidlingen af vores projekter. Vi arbejder både visuelt, skriftligt og auditivt og tilpasser metoderne efter både formål og målgruppe.

Målet med dette forsknings- og formidlingsprojekt har været at opnå viden om elevernes liv på kollegiet og koblingerne og linierne mellem kollegiet og elevernes hjem, forældre og venner. Formidlingen er fra starten tænkt bredt med kommende elever og deres forældre som den primære målgruppe.

Vi valgte som som overordnet metode et filmet etnografisk feltarbejde med det mål at kunne få indsigt i de medvirkendes strategier og formidle disse rent og direkte med inspiration i den etnografiske films traditioner. I fire måneder boede Rune og Martin på kollegiet og fulgte døgnets gang i takt med beboerne. De medvirkende kendte projektets overordnede formål, men deltog ellers mest ved at lade deres dør stå åben og lade os følge deres dagligdag. På intet tidspunkt har vi afbrudt interaktionen i rummet ved at bede nogen gentage en handling eller noget, de har sagt. Skulle der opstå en interessant situation, som ikke blev filmet, kunne den indgå i den løbende analyse, men rent filmisk var den tabt. Sådan var det. Vi satte på den måde skarpe krav i forhold til iscenesættelse, men lod os ud fra disse langt hen ad vejen flyde med i dagliglivet.

Vores tilgang var at opleve kollegielivet på vores egen krop, og vi indgik således i dagligdagen og deltog i aktiviteter, der foregik. Som tiden gik, deltog vi mere og mere – nogle gange med kamera og nogle gange uden. Vi gik med i biografen, til fodbold i hallen, hjalp dem med dagligdagsgøremål, hvis det virkede rigtigt, og lånte lige noget mælk til maden, hvis vi selv havde glemt at handle ind. På den måde påvirkede vi naturligvis, hvad der foregik, men i filmarbejdet var vi konstant opmærksomme på ikke at vække mere opsigt end højest nødvendigt. Vi havde hver et kamera, og det var vigtigt for os, at værelserne ikke skulle blive små filmstudier. Af den grund endte vi eksempelvis hverken med at anvende vores boom eller klipsmikrofoner. Vi foretrak den fulde mobilitet, og al filmarbejde blev et kompromis mellem diskretion og teknisk kvalitet.

Udgangspunktet var en fænomenologisk tilgang, og alle analysens begreber og pejlemærker skulle komme fra felten selv. Hvad projektet konkret ville komme til at dreje sig om, måtte komme frem gennem feltarbejdet og den løbende analyse. I tre uger deltog Ida Wentzel Winther, kultursociolog fra Aarhus Universitet, i feltarbejdet, hvor hun mødte de unge og rejste med rundt til deres forældre. Herudover gik hun sammen med Martin og Rune “på feltarbejde” i det eksisterende materiale. Herefter blev felt- og filmarbejdet mere målrettet og begyndte at kredse om begreber som forandring, støtte, savn, tilknytning og venskaber. Efter feltarbejdet blev analysearbejdet yderligere intensiveret, og resultatet heraf – diverse begreber, personkarakteristikker og skriftlige antaster – blev udgangspunkt for redigeringen af filmen.

Efter lang tids analyse og redigering var en tre timer lang screener færdig. Denne blev derefter under lange og hårde forhandlinger klippet til i den følgende måned. Resultatet blev Matup Tunuani, en 73 minutter lang film, hvor analysen gennemsyrer hvert et klip, hver en indstilling, hvert et valg og hvert et fravalg, der er taget i processen.

Denne analyse og proces står ikke klart og eksplicit frem for seeren. Vi ønsker ikke i filmen at kommentere de medvirkendes handlinger, men derimod lægge dem ærligt frem, så seeren selv kan tage stilling til dem. Det er netop dét, vi mener, at filmen egner sig så godt til: At kunne give seeren mulighed for at sætte sig selv i de medvirkendes sted, lade sig inspirere og overveje, hvilke strategier de selv ville anvende i den givne situation.

Med denne brug af filmediet fremlægger vi den virkelighed, vi har set, oplevet og analyseret os frem til, mens metoden og den direkte analyse bag gøres mere eller mindre implicit. Netop på grund af filmens karakter og valget af denne fremgangsmåde suppleres den med nærværende hjemmeside, samt diverse artikler og materialer.

Når filmen vises i faglige og professionelle sammenhænge, tilbyder vi desuden mundtlige oplæg. Herved kan vi formidle både livet på kollegiegangen og de mere teoretiske overvejelser, der udgår fra vores analyse. Kontakt os endelig, hvis du skulle være interesseret i en visning og et oplæg.